2021

– 5. generation –

I 2021 tæller Gamst Blomster 23 butikker, og Jesper indtræder som partner, for at styrke og professionalisere virksomheden og endvidere understøtte yderligere vækst. Ambitionen er klar, ’vi vil definere branchen for blomsterforretninger i Skandinavien´.

kasper_jesper.png
Kasper_edited.jpg

2018

– 4. generation –

I 2018 retter Kasper fokus mod detailsalg og åbner den første butik på Sjælland i Hellerup. Strategien er friske og lækre blomster direkte fra producenterne til forbrugerne. Konceptet bliver rigtig godt modtaget af kunderne, og der åbnes hurtigt flere butikker.

1975

– 3. generation –

Karl og Margrethes søn Erik, åbner allerede som 18 årig sin egen blomsterbutik i Kolding midtby. I 1975 overtager Erik og Helga-Solveig butikken på Agtrupvej. Erik udvider kraftigt og starter egen import fra Holland, Costa Rica og Florida. Endvidere etableres engrosafdeling, der dækker hele landet. Helga Solveig og sidenhen datteren Louise, driver i mange år butikken på Agtrupvej.

 

Helga Solveig har lagt navn til vores til den lækre og tidløse Solveig buket i vores sortiment.

Par_edited.jpg

1964

– 2. generation –

Sønnen Karl og hans kone Margrethe overtager butikken efter Johans død i 1964. De går straks i gang med at etablere en større og mere moderne butik. De bliver ligeledes medlemmer af Interflora.

Karl har engrossalg til andre blomsterforretninger, mens hustruen Margrethe passer butikken.

Butikken drives ud fra klassiske dyder omkring, kvalitet og ordentlighed, og de nyder stor respekt i Kolding for deres gode håndværk.

Margrethe har lagt navn til den klassiske buket i vores sortiment.

1903

– 1. generation –

Johan Gamst starter dyrkning af blomster på Agtrupvej i Kolding. Blomsterne køres på trækvogn til torvet i Kolding. Johans hustru Martha, hjælper også til, men hun stikker sig desværre på en rose, hvorved hun får blodforgiftning og dør. Johan åbnede sidenhen detailsalg i gartneriet, således at kunderne kunne købe blomster direkte i gartneriet.

Johan er en ekspansiv herre og udvider med flere og flere drivhuse og tilkøber mere jord.

Johan elsker marker og vilde blomster, og han har en forkærlighed for blomsten ’scabiosa’, der ses på billedet her.

Johan har lagt navn til vores markbuketter, med lækre blandede blomster.

Drenge med vogn.jpg